Coronasituationen

Kære BSS'er
Vi havde den 1. dec fået nedenstående brev fra Brøndby Kommune angående Covid. Her midt i december er der optræk til yderlige restriktioner, så hold øje med hjemmesiden.
 
Kære foreninger
På grund af det stigende smittetryk har regeringen igen indført coronapas, og dette påvirker også fritidslivet. Dette gælder både idrætsforeninger, spejderforeninger, kulturelle og idébestemte foreninger, aftenskoler og sociale foreninger.
Der er krav om coronapas ved:
• Indendørs aktiviteter med mere end 100 tilskuere.
• Udendørs aktiviteter med mere end 1000 tilskuere.
• Klubhuse som har cafeterier betragtes som serveringsteder og her er der krav om coronapas.
Det er foreningernes ansvar at tjekke coronapas ved tilskuernes ankomst.
Kravet om fremvisning af gyldigt coronapas gælder alle personer fra 15 år og op efter. Der opnås gyldigt coronapas ved:
• Gyldig vaccine (1. stik min 14 dage gammelt. Max 42 dage mellem 1. og 2. stik).
• Gyldig coronatest (Kviktest har en gyldighed på 48 timer. PCR-test har gyldighed på 72 timer).
• Immunitetsbevis (max. 180 dage gammelt).
Hvis en tilskuer er fritaget fra coronapas skal vedkommende kunne dokumentere dette.
Lokale tiltag kan indføres
Foreninger må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine medlemmer, end loven foreskriver – fx om coronapas, på de steder, hvor det ikke følger af lovgivningen, eller brug af mundbind/visir.
Har du spørgsmål til de nye restriktioner er du velkommen til at kontakte idræts- og fritidskonsulent Pernille Nordkvist på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2916 9157.
Venlig hilsen
Kultur, Idræt og Bevægelse
_______________________________
Brøndby Kommune
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Park Allé 160, 2605 Brøndby
Telefon: 4328 2828
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

BSS hjemmeside og Facebook

I mange år har BSS hjemmeside været præget af, at BSS engang var en paraplyorganisation for havnen, at vi engang havde et havneudvalg og, at vi var ansvarlige for at bortforpagte restaurant Albatrossen. Det betød, at du indtil for blot et par uger siden kunne se, at der i den røde topmenu var henvisninger til Brøndby Havn, Havkatten og Albatrossen.
Sådan er det ikke mere. BSS er endelig, med stor hjælp fra Brøndby Havn, blevet en selvstændig klub, der ligger på Brøndby Havn.
BSS hjemmeside var også til en hvis grad statisk, og det var en beslutning BSS bestyrelse tog for et par år siden. Grunden var, at vi ønskede at rykke mere og mere trafik over til den interaktive BSS Facebook Gruppe, som er en af de bedre (mere aktive) blandt sejlklubber.
I starten af 2022 lavede vi om på hjemmesiden. Hvis du ser efter, så er menupunkterne nu kun vedrørende BSS. Havnen, Albatrossen og Havkatten er nu erstattet af vores aktivitetsgrupper. Vi har dog bibeholdt et link til Brøndby Havn i menuerne i venstre side.

God fornøjelse med hjemmesiden

 

Ny hjemmeside for køb/salg af bådudstyr

Hvis du har bådudstyr liggende, som du ikke skal bruge, eller du vil købe noget brugt, så er der oprettet en ny hjemmeside: www.usedboatgear.net.

Generalforsamling 16. marts 2021 udsat

Generalforsamlingen, som skulle være afholdt den 16. marts, er udsat på grund af coronasmitten. Vi håber, at kunne indkalde til generalforsamling senere på året, såfremt begrænsningen for forsamlinger indendørs tillader det.
Hilsen fra BSS Bestyrelsen.

Oprydning i det gamle havnekontor

I det gamle havnekontor er der nu ryddet op, så man kan sidde ved et par borde. Lokalet kan bruges indtil klublokalet bliver klar. Se artiklen. Der er adgang fra forhallen med adgangskortet, og hvis du mangler et adgangskort, så kontakt Jette på havnekontoret.

Whisky Tur til Nyord

Dette er sidste sommertur med BSS. Alle er velkomne og I kan læse mere om turen her. Program for Whisky Tur 4 - 6. sept her.

Generalforsamling 17. marts udsat

Generalforsamlingen, som skulle være afholdt den 17. marts i Albatrossen, er udsat på grund af coronasmitten. Afholdelse af generalforsamling blev behandlet på bestyrelsesmødet i september, Vi håber, at kunne indkalde til generalforsamling i efteråret, såfremt begrænsningen for forsamlinger indendørs tillader det. Indtil videre har vi valgt at følge budgetforslaget for 2020, som blev udsendt i februar.
Hilsen fra BSS Bestyrelsen.

Lanternen - november 2019

Så er seneste udgave af Lanternen netop udgivet, og du finder den under hovedmenuen: Klubbladet Lanternen.
Bladet indeholder bl. a. BSS-kalender for 2020, nyt fra Ungdom og Sejlerskolen samt diverse turbeskrivelser.

Slusen lukket pga reparation

Sydhavnsklubberne har meddelt, at Slusen er lukket indtil videre pga reparation.
Vi skulle få besked, når Slusen er klar igen. Se mere her.
Åbningstiderne for 2019 kan ses her.

BSS vil gerne sende e-mail til dig

Vi vil endnu engang slå et slag for, at du giver din mail-adresse til Jette på havnekontoret. Vi har en mailingliste, hvor ca. 85% af medlemmerne er tilmeldt, men den kan blive "pænere" endnu. Du får kun tilsendt seriøse mail som f. eks. program for ture og fester samt indkaldelse til generalforsamling. Kontakt Jette her.

Husk at rette din mailadresse hos Jette, hvis du ændrer adressen.

Lanternen - april 2019

Så er seneste udgave af Lanternen netop udgivet, og du finder den under hovedmenuen: Klubbladet Lanternen.
Bladet indeholder bl. a. BSS-kalender for 2019, nyt fra Ungdom og Sejlerskolen samt turbeskrivelsen fra Dream Catcher.

Lanternen - november 2018

Så er seneste udgave af Lanternen netop udgivet, og du finder den under hovedmenuen: Klubbladet Lanternen.
Bladet indeholder bl. a.en BSS-kalender for 2019, samt et par interessante turbeskrivelser med billeder.

Lanternen - juni 2018

Så er seneste udgave af Lanternen netop udgivet, og du finder den under hovedmenuen: Klubbladet Lanternen.
Bladet indeholder bl. a.en BSS-kalender for resten af 2018 og første halvår 2019.